Efterårstur,2024 - ,3

Søndag var blæsende og kølig, så det blev vaskedag fra morgenen.

Om eftermiddagen gik vi en lang tur i omegnen og sluttede dagen med en gang apfelstrudel i campingpladsens cafe.

Vi havde egentlig planlagt at tage afsted mandag, men da vi ikke havde været ude at bade ved stranden endnu, besluttede vi at blive en dag mere. 🏊🏊Så vi badede mandag formiddag og lejede en kajak om eftermiddagen, hvor vi roede rundt i området en time.

🚌🚌 Tirsdag morgen gik turen lidt nordpå til en lille by ved navn Lozovac.

Ved denne lille by ligger et af Kroatiens mest berømte vandfald, Krka nationalparks vandfald. 🐟🐟 Man starter med at gå på en gangbro i et skovområde med hundredvis af små strømfald og huller med masser af fisk.

Til sidst på ruten kommer den store finale, et imponerende vandfald:

til allersidst kommer man selvfølgelig til en plads med cafeer, boder og restauranter, men sådan er det, og man er jo også blevet tørstig af alt det vand 😅☕🍸🍪 Alt i alt er god oplevelse oven på chokket på prisen for adgangen til nationalparken: 300kr pr næse!😳😳 🚌🚲🇭🇷 Næste dag kørte vi videyre til byen Sibenik, der ligger nede ved kysten inde i en fjord, som faktisk er udløbet af floden, der kommer fra Krka. Campingpladsen Amadria Park Camping er en del af et kæmpe resort ved navn Amadria Park med både vandland, hoteller, mobile home park, ejen lystbådehavn mm.

På kortet herover er campingpladsen og lystbådehavnen kun en lille bitte del helt ude til venstre. Der er direkte adgang til stranden, så det må jo udnyttes. 😎

Der er en høj standard på campingpladsen. Vi valgte en mindre plads, hvor der ikke er meget skygge, og det er træls at ligge under et træ, for så regner det længe efter at regnen er holdt op.

Torsdag. Det havde regnet det meste af natten og det regnede fortsat, men kke meget, så vi tog bussen til Sibenik, ca 7 km og brugte dagen i den gamle bydel.

Katedralen skulle vi også forbi.

Det er sjovt at gå rundt i alle de smalle gyder i byen.

Frokosten blev indtaget i en lille cafe. Stegte ris med kylling, smagte glimrende.

På en knold med udsigt over hele byen ligger borgen St. Mikael. Den har en pudsig historie, som også fortæller noget om den lokale folkesjæl: I 1400-tallet havde den lokale befolkning plaget staten Venedig (som var en stærk søfartsnation, og herskede over Dalmatien, , som går fra Zadar og nedefter på kortet) i henved 100 år om hjælp til at genopbygge og forbedre den gamle borg, men ingenting skete. I 1645 nærmede den ottomanske hær (et folkeslag, der boede i det nuværende Tyrkiet) sig området sydfra, og nu fik den lokale befolkning istandsat og udbygget borgen i løbet af 2 måneder!!😆 Det hjælper altid med lidt motivation 😅

Udsigt fra borgen:

Fredag var der igen solskin, så vi fik vasket sengetøj og var ved stranden. Om aftenen gik vi en tur på resortet. Det er så stort, at vi ikke nåede til den anden ende, hvor vandlandet ligger, men hvor er det imponerende så rent og vedligeholdt det hele er, og sikke nogle bygninger! Her er for eksempel en Beach Club, som vi kom forbi:

Det øverste billede viser en relax-pool med en bardisk udenom, så man slænge sig i pølen med en drink eller snakke med folk, der sidder udenfor. 😆 🏞️ Alle hotel-afdelinger har deres egne pool-anlæg:

Der er også en minigolfbane med en piratsø i midten. En gang imellem er der en forestilling, hvor det ser ud som piratskibet (i baggrunden) fyrer kanonkugler afsted med et vældigt brag og det sprøjter med vand fra "nedslaget". En lille dreng blev så forskrækket, da det startede, at han løb langt væk! 😅

Vi mødte også en rigtigt fartøj, og med regnbue i baggrunden måtte vi have et billede:

Hjemturen sluttede med en flot solnedgang:

I morgen slutter opholdet her på Amadria Park Camping, hvor vi har været meget tilfredse med at være, og dagen i dag går med strandtur (50 m) og forskellige forberedelser til den videre tur. Tak for denne gang. 🤗🤗