Forårstur 2024 Spanien 1

Fredag den 24. februar var det meningen, at vi skulle starte over middag, men vejrguderne ville det anderledes.

Det stormede en halv pelikan, så vi kom først afsted kl. 18. Det gjorde dog ikke så meget, da vi kun skulle til Vejle i første omgang, og vi overnattede på lystbådehavnen i Vejle. 

Næste morgen skulle vi nemlig til fernisering i Ole Aakjærs atelier. Det startede kl 11, og allerede kl 10 begyndte folk at komme. Vi gik en lille tur, og da vi kom tilbage, var der allerede en kø helt ud til fortovet og lidt til. 

Og inden vi nåede ind, gik køen helt over til vejkrydset i baggrunden. 

Ole Aakjær maler kæmpestore portrætter med mange elementer i. 

Læg mærke til det nederste billede. Hvor mange ansigter kan du se i billedet?

Videre til autocamper pladsen i Schacht-Audorf ved Rendsburg og tidlig i seng. 

Op kl 06 og afsted kl 7. Søndag og næsten ingen biler. Herligt at kunne køre tværs gennem Tyskland stort set uden lastbiler. Nåede til autocamper pladsen i Trier ved 17-tiden. Gik en tur i byen og spiste på en italiensk restaurant.

Næste morgen afsted til Luxembourg og tanke diesel på vogn og dunk, og så afsted mod Lyon. 

Vi kunne se, at det ville blive et værre stormvejr i Sydfrankrig ved Pyrenæerne, så vi besluttede at stoppe et par steder inden. 

Første sted blev Villefranche-sur-Saone, den sidste by inden Lyon. Vi havde ganske vist været på autocamper pladsen sidste forår, men ikke været inde at se på byen. Det gjorde vi så dagen efter. 

Hovedgaden i Villefranche er lang og lige, meget længere end på fotoet. Byen er den sidste, inden man kommer til Lyon. Vi gik fra den ende af hovedgaden til den anden og tilbage igen og fik undervejs kaffe i en te-salon.

Der findes flere vægmalerier i byen. Og jo, vinduerne er også malede. 

Næste stop var en ny autocamper plads i den maleriske by Grau du Roi, som ligger helt ud til Middelhavet syd for Montpellier. Her kunne vi nemlig se i Vejrudsigten, at blæsten var beskeden. 

Vi havde en dejlig eftermiddag i byen med blå himmel og kaffe ved havnen. 

En flot solnedgang ved havnen. 

Torsdag var dagen, hvor vinden ville løje af ved det flade stykke før Pyrenæerne, og vi stod tidligt op og afsted. Målet var byen Palamos nord for Barcelona. 

Turen gik efter planen indtil vi kørte i en kø syd for Nantes. Det viste sig at være en grim ulykke, hvor en varebil var kørt op bag i en lastbil, og hele det forreste af varebilen sad fastklemt inde under sættevognen. 🥴

Noget længere fremme stod der politi på motorvejen og dirigerede os alle under 3,5 tons ud på en afkørsel! Resten af motorvejen til Pyrenæerne var lukket! 😳 Øh - what??  

En venlig betjent fortalte os, at vi kunne køre til Argeles og derfra til Le Boulou, som er den sidste by på motorvejen inden passet i Pyrenæerne.

Som sagt, så gjort, men en vældig omvej! Oprindeligt sagde vores Gps, at vi ville være i Palamos inden middag, men nu var det kl 14! 😐

Men det blev endnu værre! Ved byen Figueres i Spanien skulle vi ud på vejen N2 og bum! - løb vi ind i en kø på 7 km! For hver 10 minutter kom vi 100 m. 😑

Efter laaang tid kom vi til en afkørsel, og vi valgte at køre fra, men det viste sig, at vi ikke kunne komme videre til Palamos derfra, så vi endte på en autocamper plads i Roses 70 km nord for Palamos kl. 16.15! Dødtrætte 🥴

Vi nåede at gå en tur langs vandet og nyde solnedgangen. 😊

I dag, fredag den 1. marts er vi så endelig nået til Palamos på autocamper pladsen Empordarea, hvor vi bliver et par dage. 😉