Tirsdag tog vi afsked med øen Murter efter 9 gode dage og kørte nordpå.
Heldigvis var det stille vejr, så motorvejen over bjergene var ikke lukket, og vi fik set den bro, der åbenbart giver problemer i kraftig blæst.
Her kører vi hen over broen, der passerer en dyb kløft.
Bjergene er temmelig barske. Her vi på vej mod toppen. Heldigvis er der en tunnel gennem bjerget efter vejen svinger i ca 500 meters højde.
Vi havde valgt at køre til byen Senj, og det gik stille og roligt, indtil vi skulle fra motorvejen og ned til byen, der ligger ved vandet. Her kører man på en 2-spors vej med en masse hårnålesving. 😄
Vi kan ikke klage over udsigten på vores plads i Senj. 🤗 Her fotograferet onsdag morgen, efter at naboerne er kørt. I baggrunden ses det sydlige af øen Krk. Denne del af øen er helt gold og ligner næsten noget fra Grønland.
I 1500-tallet fik Senj en central betydning i modstandskampen mod det ottomanske (nuværende Tyrkiet) rige, som havde bemægtiget sig hele Balkan op til Østrig, men også mod det Venedianske rige, som havde som mål at underlægge sig hele området omkring Adriaterhavet.
Indbyggerne i Senj fik etableret en bymur omkring hele byen, selv nede mod havnen. Der findes stadig et par hundrede meter af muren.
På toppen af en knold lige uden for bymuren fik man etableret en borg på 4 etager.
Senj blev byen, som folk flygtede til, og med tiden dannedes en forsvars-hær, som blev kendt som Uskok. Disse soldater fik samme ry som Gallerne i Asterix, nemlig som praktisk talt uovervindelige, både til lands og til vands. "Uskok slås som en myg mod en tiger", sagde en venetiansk general.
Stue-etagen på borgen er i dag indrettet som restaurant, Resten er museum.
Onsdag var det blæsende, men der var regulær storm på toppen af borgen, så det var om at holde på hat og briller.😄
Torsdag brød vi op og kørte 35 km nordpå til Selce. Egentlig af nostalgi og nysgerrighed, for vi var i byen en uge i 2006, inden vi fik autocamper.
Byen er ikke særlig stor. Den er faktisk kun en havn, men har udviklet sig til et feriespot.
Yderst på havnen er en "rigtig" strand men sand. Det er dog knust sandsten, men det er vældig fint.
Vi bor på en kæmpe campingplads med en kæmpe pool i 2 etager.
Solnedgang over "pølen" med havet og øen Krk i baggrunden, fredag aften.
Egentlig havde vi tænkt at blive i Selce 1 dag, men da det gik op for Ulla, at dette sted nok er det sidste ved selve Adriaterhavet, mente hun, at vi nok skulle trække det et par dage med at køre videre. 😀
Lørdag prøvede vi at finde det hus, vi boede i for 17 år siden, men det var ikke helt nemt. Vi har ikke fotos af selve huset, men kun udsigten derfra. Vi havde dog begge en god fornemmelse, da vi stod overfor denne ejendom, hvor gyden forbi kirkegården ender.
Om formiddagen skal vi selvfølgelig have vores kaffe. Den får vi på Cafe Donna på havnen. 🌞
Det var så denne uges historie. Næste uge går turen mod nord.
Ha' det godt så længe 🤗
Kommentarer
Send en kommentar