Efterårstur 2023 -- 3
Så tog vi afsked med Wien efter en uge med masser af oplevelser.🤗
Vi kørte mod byen Graz, men Ulla havde fundet en seværdighed lidt vest for motorvejen, Myra-vandfaldene i Muggendorf, så derfor kørte vi dertil.
Det består af en snes mindre vandfald, dannet af en å, der snor sig ned gennem et stejlt klippe-landskab.Der er lavet en sti, der snor sig hele vejen op ved hjælp af en masse træbroer over vandet, så man rigtig kan se de enkelte vandfald.
Fra toppen af vandfaldet løber en almindelig å, og hvis man fortsætter en halv kilometer, kommer man til en Gasthof, og der fik vi frokost.
Tiden gik, og vi blev enige om at overnatte på en campingplads i den nærliggende by, Pernitz.
Mandag morgen afsted mod Slovenien, men da vi kom til Graz på vejen, så jeg et skilt med ordene "Graz, UNESCOs verdensarv".
Ulla fandt hurtig en stellplads i Graz, og så endte vi der. 🤗 Sådan er det at have autocamper. At kunne improvisere undervejs.
Tirsdag tog vi et tog til hovedbanegården. Vi havde fået en turistbrocure med 3 gå-ruter i det gamle Graz, og vi nåede alle 3 😀
Først det nye kunstmuseum. Det ligner en rumstation på Mars. 😀Der er fyldt med flotte, gamle huse i Graz. Byen er den næststørste i Østrig og har en lang historie. Der er også fyldt med sporvogne, og bilerne er stort set væk fra den gamle bydel.
Alt i alt var Graz en god oplevelse, og vi nåede at gå over 21000 skridt, inden dagen var omme. 🥇
Onsdag skulle vi enten have en ny motorvejs-vignet til Østrig eller også køre videre til Slovenien, der ligger 50 km fra Graz. Vi valgte at køre til Slovenien, til landets næststørste by, Maribor, der ligger ca 20 km fra grænsen.
Vinen vokser på væggen af et hus nede ved floden og har overlevet en masse krige, bombardementer og diverse vinplante-sygdomme. 💪
Slovenien er et lille land. Der er kun 2,1 mill indbyggere, og landets areal er mindre end Danmark.
-0-0-0-
Torsdag. Vi kunne have valgt at blive, men valgte at køre videre ind i Kroatien til trods for vejrudsigten, der sagde masser af regn ved Adriaterhavet i weekenden.
Syd for byen Karlovac ligger der en flot campingplads i et skønt naturområde.
Vejret? Vi har haft fint vejr indtil nu. Onsdag nat i Wien regnede det, og vi havde også en nat i Graz, og her, lørdag eftermiddag er det begyndt at regne, og det vil nok blive ved on-off til i morgen, men der rykker vi teltpælene op og kører videre i Kroatien. 🚐
Ikke mere for denne gang, vi ses 🤗
Hilsen fra Per og Ulla 😎
Kommentarer
Send en kommentar