Spanien 2023 uge 5

 Fredag, den sidste dag i marts, var vejret en speciel oplevelse. 

Om morgenen føltes det allerede lunt, så man kunne gå i korte bukser, selv om det var helt overskyet. 

Vi kørte til den gamle bydel, da Ulla skulle til fysioterapi over middag.

Efter det spiste vi frokost i en restaurant med gårdhave.

Hyggeligt sted med god mad. Først en salat med grillede rejer.

Dernæst delte vi en pizza.

Det blev varmere i løbet af dagen. Efter frokosten fik Ulla lyst til at cykle langs stranden. Ulla har længe døjet med at kunne løfte venstre ben, og havde flere behandlinger i Struer, men uden den store succes. 

Nu følte hun, at der virkelig skete noget. Efter 4 behandlinger hos de spanske kinesiologer kan hun nu løfte benet uden stort besvær.

Trapper har heller ikke været Ullas livret et stykke tid. Nu kunne hun gå både op og ned ad trappen i det gamle vagttårn på stranden.

Og det er altså ikke nemt at gå på den trappe!

Hen ad aftenen blev det varmere og varmere og kl. 22 var der 26 grader! Kl 00 var der stadig 22 grader, men så faldt det også stødt og roligt til 16 grader i morges. 

Lørdag d. 1. april havde Ulla endda mod på at cykle til Oropesa del Mar, som ligger 11 km mod nord! 

Turen er meget smuk. Man cykler på den gamle jernbanelinje, som går helt ude ved kysten og tværs gennem klipperne undervejs. 

Det virker næsten, som om man har skåret ret ned gennem klipperne med en kæmpestor vinkelsliber. At jernbanen blev bygget omkring 1880 gør det ikke mindre imponerende i betragtning af de redskaber, man havde til rådighed dengang. 

Og det er mange steder på ruten.

Oropesa del Mar er en turistby som så mange andre. Der er ikke noget specielt ved den, men hyggelig at besøge og spise frokost i.

Og så har byen sandelig også en udgave af Den Lille Havfrue:

Men den virker lidt "stiv" i forhold til den danske. 😊

Vi cyklede 28 km i alt den dag, og Ullas ben så ud til at være ok.

Der var rigtig go i de spanske fastliggere, som var kommet med ældre, ramponerede campingvogne og en masse skrammel. 

Vi andre kører gerne 2500 km for at være i solen, men de indfødte starter med at lukke den ude. I løbet af dagen havde flere hængt net op på pladserne for at skærme for solen. Her vores nye naboer overfor, et ældre ægtepar:

Kl 22.00 gik det hele agurk. En nordvestlig kuling med vindstød af stormstyrke tog fat. Vi lå på tværs af vinden og havde ingen mulighed for at vende 90 grader, så vi fik en ordentlig gyngetur. 

Kl 01 røg naboens fine nye solskærm, og deres fortelt, som de også havde sat op, røg med i købet.

Vores seng, som er en sænke-seng, gyngede som et skib i havsnød, og jeg kunne ikke sove. Det endte med, at jeg lagde mig ned på sofaen, hvor det gyngede knap så meget.

Næste morgen lignede campingpladsen en krigsskueplads.

Men folk gik i gang med at rydde op efter stormen og reparere det, som ikke var helt ødelagt. Bortset fra en ødelagt nattesøvn 🥱 var der ikke sket noget hos os, men vi havde også set vejrudsigten og forberedt os. I øvrigt pudsigt at spaniolere ikke går så højt op i deres egen vejrudsigt. 🤔 Det kunne måske have sparet dem for en masse bøvl. 😊

Mandag var Ulla til den sidste behandling. Bagefter cyklede vi en tur langs stranden.

Tirsdag var dagen, hvor vi forberedte os på at forlade byen, og onsdag formiddag kørte vi så nordpå til camping Wizmar i Benicarlo. 

Herfra cyklede vi så til Peñiscola ( Pen-jisko-la), der er en berømt klippe-halvø, hvor Tempelridderne byggede en borg i 1200-tałlet, og den afsatte pave Benedict XIII flygtede til fra Avignon og nægtede at anerkende, at han ikke længere var officiel pave. 

Foruden borgen er der en del gamle huse med smalle gyder imellem. Her er et lille indtryk derfra.

Torsdag er vi kørt videre nordpå til byen L'Ametlla, som er en hyggelig mindre by med en fiskeri-havn.

Vi synes byen har en meget smuk havnefront.

I morgen tager vi atter mod nord uden at vide, hvor vi ender. ☺️

Hermed en rigtig god påske til alle, der følger os. 🐰🐰🤗