Forårs-turen skal gå til de varme lande, sådan er det. Der er langt til Spanien, små 2000 km til grænsen, så det kræver lidt tålmodighed at nå derhen.
Vi startede hjemmefra torsdag d. 2. marts om eftermiddagen, og første stop var i Padborg, hvor der skulle tankes diesel, da prisen er lavere i DK end i Tyskland. Til gengæld kørte vi så lige over grænsen til Priss, hvor en Primagasflaske kan byttes for 150 kr. Videre til Rendsburg, hvor den første overnatning skete på en autocamperplads på sydsiden af Kielerkanalen. Det var halvmørkt, da vi ankom, men vi kunne alligevel sidde og kigge på skibene, der sejlede forbi, mens vi spiste vores medbragte suppe.
Fredag morgen stod vi op kl. 06 og gjorde os hurtig klar til at køre videre. Det var vældig tåget, men det gik fint med trafikken. Vi kom også gennem Elb-tunnellen uden at holde i kø. Frokosten indtog vi i Wildeshausen lidt vest for Bremen, og her tankede vi også den dyre diesel.
Så gik det bare afsted mod Luxembourg, et ordentligt træk, Vi nåede dog ikke helt så langt, for det begyndte at blive mørkt, så vi kørte ind til Trier og slog os ned på en autocamperplads for natten.
Næste morgen, lørdag skulle vi lige have tømt affaldsvandet af, og da vi skulle videre derfra, skete der ingenting, når vi drejede tændingsnøglen til start. Vi prøvede flere gange, først 5. gang skete der noget, og motoren gik i gang, pyha! 😳 men hvad nu? Vi kontaktede nogle danske mekaniker-venner, som beroligede os med, at det måske ikke skete igen, og det gjorde det faktisk heller ikke.
Fra Luxembourg gik turen ned igennem det østlige Frankrig til Lyon, og når vi kører til Spanien, vælger vi at tage betalingsmotorvejene. Så går det bare derudaf. Lige nord for byen Valance fandt vi en plads, som vi ikke havde været på tidligere. Den ligger på en ø i Rhone-floden, La Roche-de-Glun, men der er en bro over til øen, så det er nemt at komme til og fra den.
Billedet ser lidt koldt ud, men det er fordi det er taget i skumringen, i den blå time. Vi holder midt i billedet ved det store træ.
Næste morgen blev det vejret, som bestemte, hvor vi skulle lande. Vi kunne se, at der var bedre vejr lige nord for Pyrenæerne end lige syd for, så vi stoppede ved den hyggelige by Gruissan øst for Narbonne.
Her har vi været flere gange, men det er nogle år siden sidst.
Gruissan har en kæmpestor lystbådehavn, og autocamperpladsen ligger midt i havneområdet. På pladsen kan der være op til 100 autocampere.
Et kig ud over lystbådehavnen i Gruissan. Autocamperpladsen ligger på det område, der stikker ud i vandet på højre side. Vi tog en cykeltur rundt i byen og fik kaffe og små pyntekager ved en lokal bager, og så nød vi ellers at sidde i solen.
Næste morgen blæste det meget, og vi blev enige om at smutte det sidste stykke til Spanien. Startnøglen drejes og bum, alt strøm forsvandt. SUK! Jeg vidste med det samme, hvad der var galt, dårlig forbindelse fra polsko til batteripolerne! - og det havde vi faktisk fået lavet om efteråret inden vognen skulle i vinterhi, og nu var det galt igen, øv!
Heldigvis ved vi, hvordan vi skal starte bilen i sådanne tilfælde: Jeg åbner kølerhjelmen og trykker på polskoene, mens Ulla starter bilen, og så kører det.
Turen blev lidt dramatisk, da vi kom ud for voldsom sidevind syd for Narbonne. Det var bare om at holde fast i rattet! Turen op gennem passet i Pyrenæerne gik fint og vi forsatte forbi Barcelona ned til Tarragona.
Lige før Tarragona ligger en lille by ved navn Torredembarra, og her ckeckede vi ind på en campingplads, Relaxsol, hvor vi har været for en del år siden.
Vejret var rigtig dejligt, og vi er her endnu.
Næste morgen var der marked i byen, og vi cyklede dertil, mest for stemningens skyld. Efter markedet fik vi en kop kaffe og cyklede dernæst tilbage langs kysten, hvor der nogle steder er klipper, men mest sandstrand.
Næste formiddag ringede vi til SOS-International, for vi ville havde ordnet problemet med startbatteriet.
Vi fik en tid næste formiddag ved et værksted et par kilometer herfra. Da vi kom derhen, så mekanikeren på problemet og sagde, at det havde han ikke tid til at lave. Vi skulle i stedet køre til et bil-elektrisk værksted 15 km mod Barcelona. NÅ! Det gjorde vi så, men der havde de absolut ikke tid til at lave noget som helst! Det stod vi så, som Moses ved Det Røde Hav. 😖 Vi ringede igen til SOS, som var flinke og lovede at finde et nyt værksted. Efter noget ventetid fik vi besked på, at vi kunne komme til et værksted på den modsatte side af Tarregona efter kl 15.30, hvor siestaen er ovre. OK, det gjorde vi så.
Dette værksted, Bosch Car Service, var meget imødekommende og havde flinke medarbejdere. Mekanikeren på billedet var meget omhyggelig og skilte det hele ad og rensede de enkelte dele. Han gjorde os opmærksom på, at den bagerste polsko sad så løs, at det trak gnister som et svejseværk med risiko for brandfare. Uha! 😟 Nu håber vi sandelig, at det problem ikke kommer igen lige med det samme!
I går torsdag regnede det hele formiddagen, men over middag cyklede vi langs kysten mod nord til en by ved navn Roda de Bara med en lystbådehavn og en meget speciel bydel, som ligger på en klippepynt. Det er et meget besøgt sted med flere restauranter og meget flot og særpræget byggeri, hvor det hele er bygget sammen på kryds og tværs.
Der er mange flotte detaljer i byen.
Efter besøget på bydelen, der hedder Roc de Sant Gaieta, cyklede vi tilbage til vores campingplads, og her er vi endnu. Hvornår vi kører videre er noget, som vejrguderne bestemmer, og vi ved heller ikke hvorhen.
Mere herom senere.
Kommentarer
Send en kommentar